Om denne blog

Denne blog er oprettet i forbindelse med alle de omvæltninger, som forældre, børn og pædagoger i øjelikket udsættes for i forbindelse med Allerød Kommunes beslutning om at lukke 2 ud af 4 huse, fyre meget af personalet og tvangsflytte en del af børnene. Bloggen bestyres af Grøftekantens forældrebestyrelse og er henvendt til forældre og andre interesserede, der her kan følge med i udviklingen af sagen og forløbet.

tirsdag den 16. november 2010

Nyheder fra bestyrelsesmødet tirsdag aften

Først og fremmest endnu engang en stor tak fra personalets side, fordi så mange forældre havde mulighed for at holde deres børn hjemme 28. og 29. oktober. Det var en stor hjælp.

I samme forbindelse må vi desværre meddele, at der stadig ikke er nogen endeligt fastsat dato for, hvornår Anne Merete kan melde ud, hvem blandt personalet, der bliver, og hvilke huse de skal være i. Det trækker ud med forhandlingerne med de faglige organisationer, og vi er nødt til at respektere, at alt det formelle skal være på plads først.

Til gengæld vil Anne Merete i denne uge sende information ud, om hvilke børn der skal flyttes til hvilke huse, så de berørte familier kan få overblik over, hvordan børnegrupperne kommer til at se ud.

Og så har vi resultatet af valg til madordningen, der træder i kraft til august. Alle huse har haft en høj andel af tilbageleverede stemmesedler - tak for det - og i alle huse har resultatet været støttet af et stort flertal:

Nummer 4: Ingen kommunal madordning - madpakker med hjemmefra
Nummer 5: Egenproduceret mad i institutionen - madordningen fortsætter som hidtil (men vil pr. 1/8 være forældrebetalt til 932 kr/md)
Nummer 6: Ingen kommunal madordning - madpakker med hjemmefra
Nummer 10: Ingen kommunal madordning - madpakker med hjemmefra

Ingen kommentarer:

Send en kommentar